Filtrer
Produkttype
Ned
Brand
Ned
Pris
Ned
kr.
kr.
Sortér efter
Ned

Hvornår laver man en æresport?

At lave æresport er en flere hundrede år gammel tradition som sørger for at man fejrer ægteskabet og kærligheden med 'jævne mellemrum'. Normalt er æresporten lavet om aftenen inden selve dagen og på dagen vækker familie og venner brudeparret med morgenssang og inviteres herefter på morgenmad. Man har normalt ikke gaver med denne morgen, men først til festen, hvis sådan en holdes.

Tidligere var det en tradition at man gav gaver der svarede til højtideligheden - dvs eksempelvis en sølvvase til sølvbryllup eller en guldlysestage til guldbryllup.

Nogle er ikke interesseret i at afholde denne anledning, derfor er det en god idé at tale med brudeparret om det er noget de ønsker inden, familie og venner fra nær og fjern tropper op en tidlig morgen med sang og morgenmad.

Her finder du en guide til at lave æresport til brudeparret, kobberbrudeparret, sølvbrudeparret og guldbrudeparret. Der kan naturligvis også laves en æresport til andre bryllupsdage, men dette er de mest typiske at fejre.

  • Normal kutyme ved et bryllup er, at man laver æresporten klar så brudeparret kan gå gennem porten til deres hjem - typisk når de kommer hjem efter festen, eller bryllupsrejsen.
  • Når man så har været gift i 12 og et halvt år har man kobberbryllup. Her vækkes man med morgenssang på kobberbryllupsdagen hvor kobberbrudeparret står under en halv æresport (Vi anbefaler 3 meter gran). Den halve æresport symboliserer at man er nået halvvejs mod de 25 år som er næste festlige anledning.
  • Ved sølvbryllup er der typisk en stor fejring. Her udarbejdes igen en æresport, denne gang en hel æresport (Vi anbefaler 5,5 meter gran til en hel dør). Der synges igen "Det er så yndigt at følges ad" og sølvbrudeparret står under den smukke æresport.
  • Sidste normale festlighed er guldbryllup, som afholdes efter 50 års ægteskab. Her samles igen venner og familie, med en smuk æresport og morgenssang.
  • Nogle laver også æresport og fejrer diamantbryllup ved 60 år, samt krondiamantbryllup ved 65 år.

 

Hvem står for æresporten

Det er som regel venner, familie og naboer der laver æresporten aftenen inden selve bryllupsdagen. Det er forskelligt fra nabolag, til vennekredse og familier hvordan traditionen er, men det er en god idé at spørge et nært familiemedlem om der er en tradition, og eksempelvis spørge ind til nære venner hvis ikke man i forvejen kender til vennekredsen inden man planlægger. Hvis man ikke har mulighed for at opsætte den aftenen inden, kan det meste også klargøres så det kan gøres om morgenen umiddelbart inden morgensang.

Æresporten bør ikke opsættes meget inden da det er smukkest med friske grene og blomster, alternativt kan man vælge den nemme version med kunstigt gran der kan genbruges igen og igen. Alt efter årstiden kan det være afgørende for hvor længe holdbarheden er på æresporten.

Husk at man ved kobberbryllup kun sætter en halv æresport op, dette kan udføres enten med en æresport i halv højde så man skal bukke sig når man skal under den, eller halv bredde, det er meget normalt at bruge et normalt størrelse skelet men blot pynte halvdelen af porten.

 

Sådan laver i æresporten

Opbygningen af selve æresporten, afhænger dels af hvordan i ønsker den skal se ud, og dels af omgivelserne omkring døren den skal opsættes ved. Det bedste er at have et skelet der opsættes omkring døren. Hvis det ikke er hos brudeparret selv, så husk at forhør jer om regler og evt. kroge eller færdige skeletter på stedet.

Skelettet kan bygges op af træ, jern, reb eller hønsenet. Alt efter hvordan I ønsker at lave skelettet kan det variere hvad i skal bruge. Man kan også købe skeletter færdiglavet. Det nemmeste er at bygge det af træ. Man kan også få den lokale blomsterhandler til at lave dele af æresporten klar så den bare med en sømpistol eller ståltråd kan monteres på skelettet.

Skal æresporten monteres til festen, har mange steder kroge omkring døren netop til opsætning af æresporten, her anbefales det at benyttes tov/reb til æresporten, hvis man benytter en kunstig ranke er det en god idé at have noget til at tynge ranken så den kommer til at hænge pænt.


Det skal i bruge

  • Træstolper eller reb/tov
  • Sav eller stiksav (til træ, eller kraftig tang til reb/tov)
  • Ståltråd
  • Hønsenet
  • Evt. sømpistol eller hæftepistol.
  • Tommestok.
  • Grangrene og andet pyntegrønt
  • Blomster
  • Evt. blade og blomster der er spraymalet kobber/sølv/guld

1. Planlæg i god tid og bestil skilt til æresporten helst en uge før så i kan nå at få skiltet inden og sikre at der ikke er fejl på det. Se eksempler nederst på siden. Vi kan normalt levere på 1-3 hverdage.

2. Næste vigtige skrift er at måle hovedpersonernes dør(eller forhøre jer hos stedet festen skal afholdes omkring regler). Æresporten er flottest hvis den passer pænt rundt om døren - ikke for stor og ikke for lille. Så kan der købes materialer og saves til og klargøres. Du kan evt. beklæde stolperne med hønsenet, så kan grønt og blomster stikkes ind mellem hullerne.

3. Hvis du ikke har beklædt stolperne med hønsenet skal du bruge et reb til at binde grønt omkring. Du kan også vælge at bestille ranken hos din lokale blomsterhandler, det koster normalt mellem 100-150 kr pr. meter uden blomster, eller du kan bestille en kunstig granranke hos os og selv pynte den med friske blomster eller eksempelvis blade der er spraymalet sølv/guld/kobber eller måske en anden farve der passer til farvetemaet. Laver du ranken selv, tager du ståltråd (husk der går meget ståltråd hvis du selv laver den) og sno omkring rebet, sæt grønt på og sno igen ståltråden omkring rebet og grenen/stilken. Fortsæt væk fra den gren du netop har påsat og sæt den næste med jævne mellemrum. Så kan ranken opsættes med ståltråd eller sømpistol direkte på skelettet. Skal æresporten sættes op til festen der afholdes et sted, skal i være obs på om mulighederne, mange steder har kroge omkring døren netop til æresporten.

4. Når æresporten er forsvarligt opsat kan skiltet monteres. Nogen vælger at skrue selve skiltet direkte i skelettet, men vi råder til at man tilkøber opsætningsdupper, så kan man med ståltråd gennem øjerne sno den fast til ranken. Husk at påsætte øjerne LIGE, da det har betydning for om hjertet ender med at sidde lige. Øjerne skal desuden sættes på skiltet i forvejen så det har tid til at hærde.

Eksempler på skilte til æresporte

Vi har masser af forskellige skabeloner, du kan få næsten præcis det udtryk du ønsker. Husk at eksemplerne kræver at du selv vælger den rigtige farve, skrifttype og baggrund. Vi leverer normalt specialdesignede skilte til æresporte indenfor 3 hverdage.