Vi søger en sød, rar og fleksibel medarbejder til vores lager og produktion i vores lille hyggelige webshop beliggende i Vejle Øst.

  • Du skal kunne varetage 10-15 timer i ugen
  • Vi ser gerne at du er under 18 år, men over er også en mulighed.
  • Ansættelse forudsætter at du kan arbejde i uge 29 og 30, og gerne hele juli og august.
  • Dette er en tidsbegrænset stilling frem til og med august med mulighed for fastansættelse efter aftale.

HOMEDEC.dk er en lille design-webshop som gennemgår en rivende udvikling, og vi søger en person, som har masser af gåpåmod og som er klar på en hverdag med fart over feltet. Som lagermedarbejder hos HOMEDEC vil du få en masse spændende opgaver på lige fod med resten af teamet, og sammen står vi for produktion samt afsendelse af varer fra vores lager. 

Arbejdsopgaverne vil være varierende, og ikke to dage er ens. Her i nedenstående video kan du få et lille glimt behind the scenes fra vores lager / produktion hos HOMEDEC.

Jobbet indeholder produktionsarbejde med udarbejdelse af stickers samt tryk af plakater jvf. kundebestillinger. Dette er begge nemme opgaver at varetage, som blot kræver en smule teknisk forståelse, samt at man har et godt øje for små detaljer. Klistermærkerne udskæres på en maskine, og skal herefter manuelt bearbejdes og færdiggøres.

Du vil også skulle varetage simple pluk- og pak opgaver. Vores lager er småt og intimt, og super nemt at navigere. Her anvendes ikke truck og palleløfter, og der er tale om meget få tunge løft.

Ingen lagererfaring er påkrævet til dette job, men blot at du er vant til at tage fat og at arbejde selvstændigt. Det er en timelønnet stilling på 10-15 timer om ugen. Timerne ligger på hverdage og er som udgangspunkt i dagstimerne, gerne fordelt på mandag, tirsdag og torsdag. Vi er fleksible herom for den rette medarbejder.

Du skal kunne varetage følgende opgaver

  • Let produktionsarbejde, hvor du skal have et godt øje for detaljen.
  • Pakning og forsendelse af varer til slutkunden.
  • Du er vant til at betjene en computer.
  • Lagerstyring og varemodtagelse.
  • At sørge for at lageret altid er rydeligt og præsentabelt.

Hvem vi søger

  • Du er flittig og arbejdsom.
  • Du sidder ikke og venter på opgaverne, men er derimod selvstændig og initiativrig.
  • Du er nysgerrig, og er ikke bange for at kaste dig over områder, du ikke kender så meget til.
  • Du har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer.
  • Du er detaljeorienteret og leverer arbejde af høj kvalitet
  • Du er mødestabil og pligtopfyldende

Om os

HOMEDEC er en lille design-webshop med salg af plakater, wallstickers og brugskunst. Vi brænder for smukt design og elsker at levere en god service til vores kunder. Vi er en lille selvstændig virksomhed, som holder til i Vejle Øst i et hyggeligt kontor-miljø. Vi er en forholdsvis ny virksomhed, og som vores nye medarbejder vil du indgå i et dynamisk team, hvor du vil få stor indflydelse på de daglige opgaver.

Praktiske informationer

  • Tiltrædelse snarest muligt
  • Vi forventer en arbejdsuge på op til 10-15 timer.
  • Mulighed for fastansættelse 
Hvis dette lyder som noget for dig, så send gerne en ansøgning og CV på mail til rebecca@homedec.dk med emnet "Lager / produktion". Eventuelle spørgsmål kan også ske ved henvendelse til Rebecca Line Larsen på mail eller på tlf. 5045 1245.