Vi søger medarbejder til lager og produktion, som kan varetage ca. 30 timer i ugen. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi er en lille webshop som gennemgår en rivende udvikling, og vi søger en person, som har masser af gåpåmod og som gerne vil tage med os på vækst-rejsen. Som vores nye medarbejder til lager og produktion, vil du blive en del af et ungt og dynamisk miljø i vores hyggelige lokaler i Tørring. Det vil være en hverdag med fart over feltet, hvor du vil indgå i et team der sammen står for produktion af egne produkter samt afsendelse af varer fra vores lager. 

Produktionen består i udarbejdelse at klistermærker jf. kundebestillinger. Disse udskæres på en maskine, og skal herefter manuelt bearbejdes og færdiggøres. Dette kræver at man har et øje for små detaljer, og at man har rolige hænder, da man skal anvende en pincet til at færdiggøre de helt små detaljer på stickeren. Hvad angår pakning af varer på vores lager, så er det vigtigt at notere at der er tale om et lille lager, hvor der ikke bruges truck og palleløfter. Lageret er småt og intimt, og nemt at navigere.

Ingen lagererfaring er påkrævet til dette job, men blot at du er vant til at tage fat og at arbejde selvstændigt. Det er en timelønnet stilling på minimum 30 timer om ugen. Timerne ligger primært på hverdage og i dagstimerne.

Jobbet kræver en fin balance mellem at du er flittig og arbejdsom og kan få nogle varer igennem, samtidigt med at du skal sikre dig at tjekke alle detaljer på ordren. Jobbet indeholder en del produktionsarbejde som kræver teknisk snilde, samt at man har et godt øje for små detaljer.

Du skal kunne varetage dig følgende opgaver

  • Pakning og forsendelse af varer til slutkunden.
  • Du er vant til at betjene en computer.
  • Produktionsarbejde, hvor du skal have et godt øje for detaljen.
  • Lagerstyring og varemodtagelse.
  • At sørge for at lageret altid er rydeligt og præsentabelt.

Hvem vi søger

  • Du er flittig og arbejdsom.
  • Du sidder ikke og venter på opgaverne, men er derimod selvstændig og initiativrig.
  • Du er nysgerrig, elsker at lære nyt og er ikke bange for at kaste dig over områder, du ikke kender så meget til.
  • Du har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer.
  • Du er detaljeorienteret og leverer arbejde af høj kvalitet
  • Du er mødestabil og pligtopfyldende

Om os

HOMEDEC er en lille design-webshop med salg af plakater, wallstickers og brugskunst. Vi brænder for smukt design og elsker at levere en god service til vores kunder. Vi er en lille selvstændig virksomhed, som holder til i Tørring i et hyggeligt kontor-miljø. Vi er en forholdsvis ny virksomhed med en bragende vækst, og som vores nye medarbejder vil du indgå i et ungt og dynamisk team, hvor du vil få stor indflydelse på de daglige opgaver.

Praktiske informationer

Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi forventer en arbejdsuge på mindst 30 timer. 

Hvis dette lyder som noget for dig, så send gerne en motiveret ansøgning og CV på mail til rebecca@homedec.dk med emnet "Lager / produktion". Eventuelle spørgsmål kan også ske ved henvendelse til Rebecca Line Larsen på mail eller på tlf. 5045 1245.